FAQ om ordblindeundervisning (OBU)
Her kan du få svar på dine spørgsmål om OBU.
Eva svarer i videoerne på de mest gængse spørgsmål om OBU på VUC Storstrøm.
Du er også altid velkommen til at kontakte os på TLF 54 88 17 00
Både test og undervisning er gratis.
Det skal altså ikke være din økonomi, der afholder dig fra at blive bedre til at læse, stave og skrive.
Nej, timerne tæller ikke med i SU.
Indholdet af undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem kursisten og underviseren.
Undervisningen tager udgangspunkt i dine erfaringer og interessefelter i forhold til privat- og familieliv, fritid, uddannelse og job.
Undervisningen tilrettelægges i forløb, der kan vare alt fra 1 til 60 timer.
Underviseren kan have anbefalinger, men det er ellers helt op til kursisten, hvor mange timer, der skal bruges - op til de 60 timer.
Der er max 6 deltagere på et hold.
OBU-kursister på HF, AVU og FVU kan ansøge om IT-hjælpemidler hos kommunen.
HF og AVU-kursister kna også søge om specialpædagogisk støtte (SPS).
På STUK's hjemmeside kan du læse mere om SPS:
Studievejledningen hjælper dig meget gerne med at søge.