FVU Matematik

Vil du gerne blive bedre til at regne, eller vil du blive bedre til at hjælpe dine børn med lektier?

 

Så kan FVU Matematik  være det helt rigtige for dig.

 

Kurset er et tilbud til voksne.

 

På kurset bliver du bedre til:

  • at arbejde med tal
  • matematiske begreber
  • hovedregning
  • areal og rumfang
  • hverdagsregning med procenter, brøker mm.

 

Vi bruger IT i undervisningen.

 

OBS: FVU Matematik udbydes kun i Nakskov

 

Start på det rigtige niveau

FVU Matematik består af to trin. Du kan få en test, så du starter på det rigtige niveau. 

 

Hvert trin afsluttes med en prøve. Trin 2 svarer til prøven i matematik på  9. klasses niveau

 

Trin 1: 

Vi arbejder med matematik på begynderniveau. Du lærer at gange og dividere og at regne med brøker og decimaler.


Trin 2: 

Du lærer at beregne areal, rumfang og procent. Du lærer også at forstå nogle lidt mere krævende opgaver med både tekst, tal og figurer. Dette trin er for de lidt øvede.

 

 

Se, hvad du ellers kan læse på FVU

 

 

Tilmelding og spørgsmål?

Kontakt os på tlf. 54 88 17 00.

Særlige regler - hvis du er under 25 år.

Optagelse - Hvis du er under 25 år

Er du under 25 år, kan du tage FVU, hvis du opfylder bare én af nedenstående betingelser:

 

  • Du er selvforsørgende eller er og bliver ved med at være i deltidsbeskæftigelse i mindst 20 timer om ugen.
  • Du er på barsel og ønsker at følge enkelte fag.
  • Du har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.
  • Du er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.
  • Du tilbydes ikke Forberedende Grunduddannelse (FGU) – fx hvis du først har brug for et intensivt OBU- eller FVU-forløb inden videre uddannelse.

 

Før du kan blive tilmeldt undervisning, skal du have taget en FVU-test.

 

I forbindelse med testen kan du blive tilmeldt undervisning. Hvis du allerede har fået lavet en test, skal du henvende dig i studievejledningen for at blive tilmeldt FVU-undervisning.

 

Bestil tid til FVU-test


Hvis du har bestået et FVU-trin i forvejen, kan du blive tilmeldt det næste trin hos studievejledningen.

 

Kontakt studievejledningen